Citron halvmåneLemon cake

Citron halvmåne opskriften stammer fra Lagkagehuset. Jeg har fundet mange meget forskellige opskrifter på citron måner efter jeg besluttede mig for at den skulle laves. Jeg har længe gået og tænkt på at lave en klassisk citron måne, det er så old-school med en citron halvmåne, men på samme tid, så tænker jeg, at har citron månen været så populær så længe, så må den være god. Derfor besluttede jeg mig for at researche lidt efter den bedste opskrift. Jeg fandt en citron halvmåne fra brødrene Price, som overraskende nok, er spækket med smør! En anden fandt jeg fra familie journalen, men den så ærligt talt lidt tør og kedelig ud efter min mening. Der var rigtig mange forskellige citronmåner at finde, men den som jeg laver i dag er en opskrift som jeg for en del tid siden så på Go’ morgen Danmark, hvor en bager fra Lagkagehuset var på besøg.

Den så rigtig god ud og der er kun ændret meget få ting fra originalen. Jeg har tilføjet en ekstra variant til glasuren, så man kan vælge den man bedst kan lide eller skære citron halvmånen over og komme forskellig glasur på hver halvdel.

lemon cake recipe

Her til sidst en lille bekendelse: “Jeg har aldrig i mine 25 år smagt en citron halvmåne.” Det er rigtig, jeg har ALDRIG smagt en citron måne før jeg bagte denne. Jeg har altid tænkt,a t de var kedelige og så er det jo en lettere latterliggjort kage, fordi den er kendt for at blive solgt som masseproduktion, hvor krummen og glasur ikke er hvad den kan være. Men altså nu har jeg smagt den, og den er betragteligt mere syrlig, svampet og spændende end jeg forventede. Så fra nu af er citron halv måne og jeg gode venner.

Jeg forventer i nær fremtid at lave en anden variant af denne kage, som har en lidt anden fordeling af ingredienser, der bla. inkluderer en lage, marengs og næsten ingen bagepulver. Derudover regner jeg med i den forbindelse, at give jer lidt “Bagetips til rørekager”. Jeg håber meget at i ser med der igen og lægger en kommentar om hvilken af de 2 kager i tænker er den bedste.

 

Opskriften giver en 22 cm stor kage, nok til 2 halv måne kager á 5-6 stykker.

Citron halvmånen:

Ingredienser:

  • 150 g blødt smør
  • 50 g revet marcipan
  • 150 g sukker
  • 4 æg
  • 125 g mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • skal af 1 1/2 økologisk citron

Fremgangsmåde:
1. Rør 50 g blødt smør, sukker og revet marcipan sammen indtil det er ensformigt.
2. Tilsæt så resten af smørret, rør derefter grundigt indtil alt sukker er næsten opløst.
3. Tilsæt 1 æg ad gangen og pisk grundigt mellem hver æg.
4. Bland mel, bagepulver og citronskal i en anden skål og vendt det i dejen.
5. Hæld dejen i en 22 cm springform og bag den ved 190°C i ca.20 min.
6. Lad kagen køle af på en bagerist og lav glasuren.

TIP: Jeg har skrevet opskrifterne på flødeoste glasur og en alm. glasur, så kan du selv vælge den du foretrækker.

citronkage med citronglasur

Flødeoste glasur:

  • 300 g flødeost naturel – brug ikke light.
  • 250 g flormelis (mindre kan gøre det, men glasuren vil blive mere våd)
  • skal af 1/2 økologisk citron
  • Saft af 1/2 citron
  • evt. gul frugtfrave

Fremgangsmåde:
1. Rør flødeost og flormelis indtil massen er jævn.
2. Tilsæt citronsaft og -skal og evt. frugtfarve.
3. Rør det rundt med en ske til det er jævnt.
4. Smør det ud på citron halv månen.
5. Lad flødeoste glasuren trække lidt før servering.
6. Del kagen over til 2 halvmåner før servering.

 

Gul Glasur:

  • ca. 125 g flormelis
  • Saft af 1/2 -1 Citron
  • Gul farve efter lyst

Fremgangsmåde:
1. Rør tingene sammen til en jævn masse.
2. Smør glauren på kagen og lad det sætte sig lidt.
3. Del kagen over til 2 halvmåner før servering.

lemon cake citron glasur

Hvis du kunne lide denne opskrift, så tror jeg også, at du kan lide Æble/kanel muffin, Citron marengs tærte, Karamelliseret Marcipan Æblekage eller Gulerodskage.

Hvor længe kan citron halvmåne holde sig og hvordan skal citron halvmåne opbevares?
Kan jeg fryse citron måner eller citron halvmåner? Hvor længe kan citron halvmåner fryses?