Passionsfrugt Mousse Kage

passionsfrugt kage

Jeg er kommet rigtig godt ind i år 2014 & det skal fejres med en kage. Kage gør mig glad! Og denne kage gør mig særligt glad. Syrlig passionsfrugt, blød chokolademandelbund, luftig mousse, mælke chokolade og hvid chokolade. MUMS!! Bliv glad sammen med mig & bag dig en kage. På med fed-buksen og grib skeen 😀

Opskriften er lidt lang, men hang-on, den er det værd.

Chokolademandelbund(22 cm):

  • 50 g flormelis
  • 100 g marcipan
  • 1 æg
  • 15 g mel
  • 10 g kakao
  • 50 g æggehvider
  • 25 g flormelis

Fremgangsmåde:
Riv marcipan på et groft rivejern.
Rør marcipan & flormelis sammen til en masse.
Tilsæt 1æg lidt ad gangen.
Sigt mel og kakao i massen.
I en anden skål piskes æggehviden og de sidste 25 g melis til en marengs, og vendes i massen.
Tegn en 22 cm ring på et stykke bagepapir. Smør dejen ud i ca 7 mm tykkelse inden i ringen.
Bag ved 200℃ i ca. 10-12 minutter.
Lad køle af.

Passionsfrugtpuré:

  • 340 g passionsfrugtkød m. kerner (ca. 12 passioonsfrugter)

Fremgangsmåde:
Skær passionsfrugterne i halve og tag frugtkødet ud med en melon ske eller teske.
Kom frugtkødet i en lille gryde.
Opvarm langsomt frugtkødet ved svag varme & lad det simre i 4-5 min.
Kom frugtkødet over i en si og pres frugtkødet gennem.
Vask evt. kernerne og gem dem til pynt.

kage med passionsfrugt

Hvid chokolade passionsfrugt ganache:

  • 75 g passionsfrugt puré
  • 95 g piskefløde
  • 15 g glucose
  • 250 g fint hakket hvid chokolade
  • 1 tsk frysetørret passionspulver
  • 4 dråber passionsfrugt essens(kan købes i special-kage butikker)
  • 25 g smør

Fremgangsmåde:
Kog passionsfrugts puréen, fløde og glucose op.
Kom smør og hvid chokolade i en skål.
Hæld flødeblandingen over den hvide chokolade.
Rør til massen er ensartet og blend så med stavblender.
Gør en kagering på 20 cm klar. Læg bagepapir på et skærebræt, stil kageringen ovenpå og hæld ganache i formen.
Kom en bog eller noget andet tungt ned over så formen holdes tæt ned mod skærebrættet.
Stil formen i køleskabet i ca. 1-2 timer.
Tag formen ud og stil den nu i fryseren i ca. 1/2-1 time.
Se efter hver 5 minut, så den ikke fryser for meget. Den skal bare kunne slippe bagepapiret.
Tag den ud, når papiret slipper uden de store problemer. Løft ganach over på chokolademandelbunden.
Stil begge dele på køl igen. Dæk løst med sølvpapir. Lav mælkechokolade ganachen.

Mælkechokolade ganache:

  • 250 g fint hakket mælkechokolade (Jeg bruger Odense chokolade)
  • 225 g piskefløde 38%

Fremgangsmåde:
Hak mælkechokoladen fint.
Kog fløden op i en lille kasserolle, hold øje med det, da det nemt brænder på.
Når fløden koger hældes den ned over den hakkede chokolade.
Lad det stå 4-5 min.
Blend kort med en stavblender til massen er helt glat. Lad køle lidt af.
Kom en kagering rundt om den hvide chokolade ganache og hæld mælkechokolade ganachen ned over.
Stil på køl i 2 timer.

Chokobund m. passionsganache og mælkechokolade

Passionsfrugt mousse

  • 120 g passionsfrugt puré
  • 1 tsk. frysetørret passionsfrugt pulver
  • 2 1/2 blade husblas eller gelatinepulver svarende til
  • 20 g flormelis
  • 10 ml vodka
  • 1 æggehvide
  • 30 g sukker
  • 1 1/4 dl piskefløde
  • 10 dråber passionsfrugt essens

Fremgangsmåde:
Udblød husblas eller blødgør gelatinepulver. Imens opvarmes passionsfrugt puréen og frysetørret passionsfrugt pulver i en lille gryde.
Tag kagen ud af køleskabet og løsn kageringen (jeg bruger normalt en gasbrænder ganske lidt, så kanterne er pæne).
Flyt kageringen ud til de 22 cm, så den passer til kagebunden.
Tilsæt gelatine eller husblas til det varme passionsfrugt puré og lad det opløse.
Tilsæt flormelis og vodka mens der røres godt.
Lad massen afkøle en smule, men ikke for meget, da gelatinen så vil sætte sig for meget.
Pisk fløden stiv og vend den i passionsmassen.
Pisk æggehviden til den tykner lidt og tilsæt derefter sukkeret. Pisk til massen er stiv og blank.
Vend marengsmassen i frugtmassen.
Moussen er nu klar til at blive hældt i kageformen. vær grundig langs kanterne (brug evt. en tyllepose).
Bank forsigtigt formen i bordet 2-3 gange og stil den på køl.
Lad moussen stivne i min. 2 timer eller til den er helt sat. Gerne natten over.
OBS! Det kan tage længere tid.

TIP: Passionsfrugt kernerne kan bruges i müsli eller müslibarer.
TIP1: Der kan kommes en mirror glaze på efter ønske. Evt. smagt til med passionsfrugt essens.
TIP2: Opskriften på chokolade mandelbunden er fra La Glace. Som seriøst er et besøg værd.

Passionsfrugtmoussen er inspireret af www.copenhagencakes.com, jeg har tilføjet lidt passionsfrugt essens og frysetørret passionspulver, for at få en mere fremtræden smag af passionsfrugt.

Se holdbarhed på moussekager her.

Rigtig glædelig dag fra Katrine
Summary
recipe image
Recipe Name
Passionsfrugt Mousse Kage
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
31star1star1stargraygray Based on 1 Review(s)

8 tanker omkring “Passionsfrugt Mousse Kage

  1. Hejsa
    Jeg faldt lige over denne kage, og overvejer at lave den til min søns 9 årige fødselsdag. Jeg er dog lidt usikker om det er noget han kan lide.. Han elsker chokolade og mor her elsker passionfrugt. Men er lidt bange for at de måske er al for stor en mundfuld. Jeg er ikke den store bager.. men jeg eeelsker kager. Kan du evt. anbefalde mig noget i still med denne måske lidt mere simpel eller evt en anden god fødselsdags lagkage?
    Mvh Katrine

    1. Hej Katrine

      Tillykke med din dreng. Hvis han er rigtig glad for chokolade, så er det ikke det man smager mest af i kagen. Den smager primært af passionsfrugt.
      Jeg vil foreslå dig at lave en brownie bund & så komme moussen ovenpå. Det er rigtig nemt at lave og den fugtigt brownie går rigtig godt til den syrlige passionsfrugt mousse. Det vil også se rigtig flot ud med farverne:). Du kan bare lave 1 portion brownie(uden nødder) og bage den i en 24 cm springform. Jeg har før lavet den i springform og fremgangsmåden er den samme:).
      Når brownien er afkølet kan du så komme moussen ovenpå og lade den sætte sig.
      Moussekager kan være lidt svære at skære, men hvis du vil have flotte blanke snit, så kan du varme kniven op under vandhanen, tørre den af og lave et snit. Processen gentages for hvert snit i kagen. På den måde står dine kagestykker helt skarpt og smukt.

      Mvh. Katrine 🙂

      Ps. Når du skal løsne ringen fra kagen, er det en god ide af varme formen let enten med hænderne eller en gasbrænder. På den måde klæber moussen ikke til formen.

  2. Den ser MEGA lækker ud! 🙂 Overvejer at lave den til min brors bryllup! Men først har jeg nogle spørgsmål: hvad kan man bruge i stedet for “freeze-dried passionfruit powder” ? (Bor på Færøerne, og tror ikke at man kan købe det her :/ ), smager den af vodka? og til sidts!: kan man overhoved lave den uden passionfrugt essence?? Vi har ikke de bedste frugter her, men jeg vil gerne at den skal smage meget af passionfrugt… kunne man f.eks. tilsætte flere passionfrugter?
    V.h. Abigail 🙂

    1. Hej Abigail. Undskyld det alt for sene svar. Altså du kan bruge passionsfrugt aroma i stedet for pulver , men jeg oplevede at pulveret gjorde en del for smagen. Nej! Den smager på ingen måde af vodka. Som sagt er smagsgiverne ret vigtige, men du kan tilsætte mere passionsfrugt saft og så lege med at tilsætte husblas i forhold til. 1 blad husblas gør 100 g væske skærekage. Men så vil jeg anbefale dig at lave en test kage når nu der er tale om en bryllupskage. 🙂
      Den sidste mulighed, som jeg meget gerne vil hjælpe med, er at jeg sender dig passionsfrugt pulver og passionsfrugt aroma, så kan du betale fragt og varerne:-) det vil nok lette arbejdet lidt 🙂 Så du må sige til hvis det er 🙂
      Katrine

Skriv et svar