Valrhona Dulcey – Chokolade Trøfler

valrhona dulcey truffles

Så for den! Lige siden jeg så Valrhona Blond Dulcey for første gang, har den rumsteret i mit hoved hver dag. Skal jeg lave cookies, fyldte chokolader, is, en kage, ganache eller måske en chokoladesauce. ???? Men hver gang, er den samme tanke dukket op. JEG SKAL LAVE TRØFFELKUGLER. Det er simpelthen det eneste rigtige at gøre med en chokolade som denne.

Valrhonas nye skud på stammen “Blond Dulcey” er ganske enkelt pisse-lækker. Den er cremet, subtil og så har den en fræk undertone af shortbread, når den smelter på tungen. Vandt jeg 5000 kr. i lotto, så blev de 2000 kr. brugt på valrhonas “Caramelia”, 2500 kr blev brugt på Valrhonas “Blond Dulcey” og de resterende 500 kr. ville gå til lidt basis-tøj jeg har manglet et par måneder. SÅ god er “Blond Dulcey”. Man får lyst til at lave bagværk med den i alle afskygninger.

Hvis du nu sidder og tænker:”Wow! Den “Blond Dulcey”, lyder til at eksplodere i munden”. Så er det både sandt og falsk. “Blond Dulcey” har som sådan ikke en kraftig smag, den er lidt som hvid chokolade eller brændt hvid chokolade, hvor man lige skal lade den smelte på tungen, før alle smagene blomstrer. Men når den så smelter, er der utroligt mange nuancer i smagen. Ja! Jeg er altså solgt. Som om du ikke havde opdaget det allerede. ? 😉

Kort og godt. Fordi smagen i Dulcey ikke er så kraftig som fx. mørk chokolade, så valgte jeg, ikke at blande chokoladen op med nogele forstyrrende ingredienser. Jeg ville gerne holde smagen “ren”. I en cookies ville man ikke kunne smage forskel på “Blond Dulcey” eller hvid chokolade. Og med en kilopris på ca. 400 kr., så bør det man laver, efter min mening, smage mere af “Blond Dulcey” end af noget andet.

Nok til ca. 25-30 trøffelkugler

Ristede Mandler:

  • 100 g smuttede mandler

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 200 °C.
2. Kom de smuttede mandler på en bageplade beklædt med bagepapir.
3. Kom mandlerne i ovnen på midterste rille. 
4.
Bag mandlerne i 20-25 min. vend mandlerne hver 5. min.
5.
Her er det så lidt en balance gang mellem for lidt ristet og for meget ristet. Jeg plejer, at smage på dem hver 5. min efter de har bagt 15 min. De skal være så brune, at man tænker de er brændte. (se evt. på billedet af Trøffelkuglerne, så du kan se nuancen på mandlerne).

valrhona dulcey trøfler

Trøffel:

  • 25 g usaltet smør
  • 5 spsk piskefløde (ikke light)
  • 225 g “Blond Dulcey”valrhona

Fremgangsmåde:
1. Stil en lille skål klar på køkkenbordet.
2. Hak “Blond Dulcey” chokoladen i fine stykker og kom dem i en lille skål, som også har plads til fløden.
3. Kom smør og piskefløden i en lille kasserolle. Rør konstant mens du langsomt bringer det i kog. Lad det koge 1 min, stadigvæk under omrøring. Tag det af varmen.
4. Hæld fløden ud over chokoladen. Lad det stå ca. 1 min. Rør godt rundt i massen(det vil se lidt sært ud i starten).
5. Stil det på køl i 2-3 timer.
6. Brug en teske eller en “melon ske” til at scoope trøffelmassen op. Skub trøffel massen ud med en finger & rul den i hånden, til den er helt rund. (Brug ikke for lang tid på det, håndvarmen vil hurtigt smelte chokoladen og gøre det for klistret)
7. Stil dem på køl i 30 min.

ca. 20 min før servering tages trøffelkuglerne ud af køleskabet og de rulles kort i hånden. Derefter rulles Dulcey trøffel kuglerne i de hakkede ristede mandler. Dulcey trøflerne er nu klar til servering.

Se holdbarheden på trøffelkuger med “Blond Dulcey fra valrhona”

Dulcey Chokolade Trøffel gør mig glad, så stor smil fra mig til jer.
Hilsen Katrine

dulcey-truffles