Dulcey Blond Is

dulcey blond chocolate ice cream - homeandcake.dk

Dulcey Blond is er min absolutte ynglings is. Jeg laver mange is for tiden, og jeg har gennem mine 25 år spist helt ubegribeligt mange forskellige smage og endnu flere liter is. De seneste jeg har lavet, efter at jeg fik min nye ismaskine er pistacie is, kakao is, cheesecake is, kanel is, oreo is, lakrids is og en hel del flere, som ikke er på bloggen endnu, men de skal nok komme. Min ynglings is er dog fra nu – Blond Dulcey Chokoladeis.

Valhrons Dulcey Opskrift

Nå men nu til det det virkelig handler om. DULCEY BLOND IS!!! Dulcey Blond er en af Valrhonas seneste kreationer indenfor chokolade. Dulcey Blond fungerer i bagning som enhver anden chokolade og den har også den samme lækre cremede konsistens som deres andre chokolader. Dulcey Blond har en let ristet-mørdej-hvid-chokolade-karamel-agtig smag som smager langt bedre end jeg lige fik den beskrevet her. Chokoladen er sublim, den kan hverken sammenlignes med den hvide chokolade, mælke chokoladen eller den mørke chokolade. Ja, Dulcey Blond er helt sin egen.

dulcey blond is opskrift

Opskriften giver ca. 3/4 liter

Ingredienser

  • 133 g sukker
  • 2,5 dl sødmælk
  • 5 store æggeblommer
  • 224 g hvid chokolade, fint hakket
  • 1 nip salt
  • 5 dl piskefløde 38%

Fremgangsmåde:
1. Kom sukker, salt og sødmælk i en lille gryde og varm det op.
2. Kom æggeblommerne i en medium skål og pisk dem let op.
3. Kom den varme mælk ned i æggeblommerne i en tynd stråle under konstant piskning.
4. Kom det tilbage i gryden og varm det op under konstant omrøring og lav varme.
5. Hak chokoladen fint og kom den i en skål, stil en fint sigtet si ovenpå og hæld den varme creme hen over.
6. Rør forsigtigt i chokoladen indtil den er helt smeltet og kom fløden i.
7. Rør massen sammen og stil den på køl indtil helt kold. Gerne natten over.
8. Frys isen efter ismaskinens anvisninger.

TIP: Isen kan fryses uden ismaskine, hvor man rører meget kraftigt i den hver 30. min indtil isen er helt fast.

blond dulcey chocolate ice cream

Hvor længe kan hjemmelavet is holde sig?

Hvis du kunne lide denne opskrift, så tror jeg også du vil kunne lide: Cheesecake is, Pistacie is eller Kakao chokolade is.

God fornøjelse med is produktionen 🙂
Summary
recipe image
Recipe Name
Dulcey Blond Is
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time

2 tanker omkring “Dulcey Blond Is

Skriv et svar