Marmorkage

>marble pound cake recipe

Marmorkagen er en super nem at lave, meget kendt og meget lækker. Jeg kan huske fra min barndom, at mor af og til lavede marmor kage. Den var nem og vi hyggede os altid med at vi kunne røre dej, lave forskellige farver og så til sidst (forsøge at) lave et flot mønster. Marmorkagen smagte sjovt nok også meget bedre når man selv havde præsteret at lave den. Det er i grunden en lidt sær ting, at her sidder jeg med en kage blog. Da jeg var lille (10-17 år) turde jeg nærmest ikke bage uden at mor var med til det hele tiden. Jeg blev så nervøs når jeg stod der  og skulle blande tingene sammen. “Hvad hvis jeg vejede sukker forkert?” “Måske kom jeg ikke nok mel i eller har jeg vejet det forkert af?” “Hvad nu hvis alle glæder sig til kage og nu står jeg her og får helt sikkert kludret i det!” Alle de tanker fløj rundt i mit hoved når jeg skulle bage og det var jo mærkeligt, når nu jeg virkelig havde lyst meget lyst til at bage. Løsningen blev, at mor vejede alle ingredienser op i skåle og stillede alt op til mig, så det eneste jeg skulle gør var at blande det sammen. Denne kage-skræk er dog forsvundet lidt siden, nu gør jeg bare tingene, forventer det går galt og så bliver jeg rigtig glad når det lykkes. Hvilket det gør 99% af gangene. Forventer man ingenting bliver man næsten aldrig ikke skuffet 🙂

marmorkage med chokolade og citron opskrift

Tiltrods for den nervøse bagning husker jeg fællesbagningerne som rigtig hyggelige. Nogle af de kager jeg husker bedst fra min barndom er sandkage, marmorkage, æblemarengs, æbleskiver og gammeldags æblekage. En anden ting jeg også husker helt tydeligt er fastelavnsris, det er et af de helt store minder. Min mor havde en tradition til fastelavn hvor vi skulle pynte vores fastelavnsris, havde vi nok pynt inden vi gik i seng om aftenen, så var fastelavnsrisene overpyntet med slik, når vi stod op. Det var magisk! Jeg kan af gode grunde ikke komme med en fastelavnsris-opskrift, men ideen er hermed givet videre til dem med børn. 🙂 De vil ELSKE det!

svampet marmorkage

Opskriften 10-12 skiver kage.

Ingredienser:

  • 200 g blødt smør
  • 200 g rørsukker
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 4 æg
  • 1 vaniljestang
  • 1 økologisk citron, fint revet skal og saften.
  • 75 g mørk chokolade
  • 1 spsk. kakao

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 175
2. Smør, sukker og vanilje piskes godt sammen.
3. Tilsæt et æg ad gangen og rør meget grundigt imellem – bliv ved med at røre massen indtil al sukker er opløst.
4. Bland mel og bagepulver i en skål og si det ned i dejen mens der vendes.
5. Tag ca. 1/3 del fro og rør smeltet chokolade og siet kakaopulver i.
6. I den resterende dej tilsættes citron skal og citronsaft.
7. Beklæd en rugbrødsform med smør eller bagepapir.
8. Kom et lag lys dej i bunden af formen, derefter den mørke dej og igen resten af den lyse dej.
9. Kør en kniv igennem for at skabe en smuk marmorering.
10. Bag kagen i midten i ovnen i ca. 50-60 min.

TIP: Kagen er rigtig god til at lave romkugler af.

marmorkage opskrift

Hvis du kunne lide denne kage, så tror jeg også du kan lide dem her: Citron halvmåne, sandkage eller Makron muffins.

Hvordan skal marmorkage opbevares? Hvor længe kan marmorkage holde? Kan marmorkage fryses?

Opskrift fundet hos www.mariemarolles.com.

God hygge-dag fra Kaloria og Katrine