Home and Cake

Basilikum MacaronsBasil Macarons

Basilikum Macarons er SÅ sindssygt lækre! Og da jeg i torsdags fik en usigelig lyst til at bage macarons, gik valget på dem (og 9 andre varianter! Øver mig stadigvæk i det der med at begrænse sig. Ups!). Jeg havde ikke en opskrift på basilikum fyldet, men improviserede mig frem ud fra den hvid chokolade ganache som jeg normalt bruger om resultatet var (sagt på en beskeden måde) vældigt godt.

Her er altså opskriften på min basilikum macaron fyldt med en helt vildt cremet og blød hvid chokolade basilikum ganache. Jeg håber i bliver lige så vilde med denne basilikum macaron, som jeg er og jeg vil se frem til, at høre fra jer med macaron-resultater.

Opskriften giver 25-30 mellem macarons.

Basilikum hvid chokolade ganache:

Fremgangsmåde:
1.
Blend basilikum og 55 g piskefløde med en stavblender indtil du har en helt jævn basilikum creme.
2.
Hak den hvide chokolade meget fint og kom den ned i en medium skål. 
3.
Tilsæt basilikum cremen til den hvide chokolade.
4.
Kog 40 gram fløde op og hæld det straks over chokolade blanding. Lad det stå ca. 45 sek.
5.
Rør ganachen godt sammen og tilsæt den bløde smør.
6.
Rør indtil massen er helt jævn og glat. (Undgå at lave luftbobler)
7.
Kom ganachen i en tyllepose og lad den sætte sig natten over.

Husk at lave en skabelon på bagepapiret inden du går i gang med dejen, så er det hele klar når dejen er lavet.

Macarons:

Fremgangsmåde:
1.
Blend de smuttede mandler fint i en blender, tilsæt flormelis og blend videre indtil blandingen er helt fin.
2. Pres blandingen gennem en fint sigtet si og ned i en mellem stor skål.
3. Blend 100 g sukker på puls funktion 12 gange eller 30 sek ved høj hastighed, indtil du har strøsukker.
4. Pisk æggehviderne til stive toppe formes og tilføj langsom, lidt ad gangen, strøsukker.
5. Pisk grundigt indtil marengsen er glat og skinnende.
6. Tilsæt langsomt den grønne farve indtil du har den ønskede kulør.
7. Brug en plastik eller metal ske til at folde mandel mel ind i marengsen. I starten skal du ikke passe så meget på, om luften bliver slået ud. Det er nemlig meningen.
8. Bliv ved med at vende marengsen, indtil den har den rette konsistens. Konsistensen skal være som lava.
9. Kom massen i en tyllepose og tyl makronerne ud på dit bagepapir med en macaron skabelon under.
10. Klap pladen ned mod bordet 2-3 gange for at fjerne evt. luftbobler.
11.
Lad dem tørre i min. 30 min eller indtil de ikke længere klæber til fingrene, når man giver dem et let tryk.
12.
Når skallerne er tørre nok, er de klar til  at blive bagt.
13.
Bag skallerne ved 190°C i 5 min, vend pladen(for at slippe fugten ud af ovnen), skru ned til 150°C og bag i yderligere 8-11 min.
TIP: Du kan kontrollere om de er færdige, ved at flytte lidt på toppen af skallen, hvis de ikke rykker sig fra “fødderne”, så er de færdige.
14. Køl macaron skallerne af og fyld dem med hvid chokolade basilikum ganache. Lad dem sætte sig i 24 timer overdækket ved 12°C eller i køleskabets frugt-/grøntskuffe.

TIP: Husk at teste din ovn, luftfugtigheden kan påvirke macaron bagning meget & det kan en upålidelig ovn i den grad også. Alle ovne er forskellige! Jeg plejer at tylle alle macarons ud på bagepapir og lade dem tørre. Derefter kan du bage 2 ad gangen ved forskellige temperaturer.

Det er ikke så spændende at teste din ovn, men altså, det er det værd når dine helt perfekte macarons er færdige.

Se også opskrifterne på Hindbær Macarons, Pistacie Macarons, Lakrids Macarons eller en af mine andre macarons. Mon ikke der er en variant til enhvers smag?

Kan jeg lave macarons på forhånd? Hvor længe kan macarons holde sig?

Hilsen Katrine