Nem lækker æbletærte

Min yndlings æbletærte gennem tiden, uden undtagelse… Og så er den nem at lave. Skal jeg have en lun tærte, som er hurtig at lave, og som altid er et hit, så laver Katrine denne kage til mig. Hun varierer ofte fyldet, men de bedste varianter er ferskner i lage, æbler, pærer i lage eller bær. Som i kan høre er det en opskrift der kan tilpasses enhver smag.

Der er tærte til 8-10 personer.
Opskriften passer til en 23 cm tærteform. (gerne metalform)

Ingredienser:
150g smør
240g hvedemel
125g sukker
1 tsk vaniljesukker
1 æg
1 spsk. vand
4 mad æbler/4 store pærer/1 stor dåse ferskner el. pærer  i lage/500 g bær.

Vand til pensling
Sukker til pynt
Flødeskum eller cremefraiche til servering.

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200°CSkær smørret i mindre tern og smuldr det i melet. Bland sukker og vaniljesukker i, og saml hurtigt med æg og vand. sørg for at dejen ikke får for meget håndvarme og æltning.  Læg dejen koldt i min. 1 time.  Skræl eller klargør det fyld du vil komme i din tærte, stil det klar. Smør en tærteform. Del dejen i 2 lige store dele, og rul hver del ud i en rund plade, der passer til formen. Læg den ene del i formens bund, og stik den med en gaffel. Kom din frugt i formen, lav evt. et flot mønster hvis du har lyst og tid. Læg den 2 plade dej ovenpå frugten og luk den godt til i kanterne. Lav evt. 1 lille kryds med en kniv i midten af tærten, så bryder top-dejen ikke under bagning. Pensl med lidt vand og drys tærten med sukker. Bag tærten midt i ovnen i 40 min. og server kagen lun eller ved stuetemperatur.

TIP1: Sørg for hele tiden at have et meget TYNDT lag mel på bordet når du ruller dejen. Når du skal løfte den fra bordet, er det nemmest at rulle dejen rundt om kagerullen, på den måde får du ikke trukket i dejen, med det resultat at den knækker under samlingen.
TIP2: Bruger du frugt fra lage, så skal der ikke så meget af saften med. Tærten bliver smattet. Men en smule er meget lækker og forstærker smagen meget.
TIP3: Hvis du elsker ingefær, kan du komme 1 tsk. i dejen. Det giver en diskret friskhed. Æbletærten bliver rigtig lækker hvis æblerne er drysset med 1 spsk. kanel.

Den færdige æbletærte.
Æblekage med taglagte æbler, klar til flødeskum og hygge.
Summary
recipe image
Recipe Name
Nem lækker æbletærte
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time