Lys Romkugle m. Pistacie & Lime Crumble

 romkugle med lime og pistacie crumble

Romkugler er for mig noget jeg ikke får spist ofte nok, den bliver ofte byttet ud for “rigtig” kage og jeg har derfor ikke spise særligt mange romkugler i mine dage. Men nu havde jeg tilfældigvis en sandkage derhjemme i overskud og ja, hvad kan man så andet gøre end at lave romkugler. Da jeg stod med dejen undrede det mig hvorfor der altid er kakao i. Og hvem havde egentligt bestemt at der skulle være hindbær marmelade i?

Derfor trodsede jeg naturloven for romkugler og tilsatte abrikos marmelade i stedet, droppede kakaopulver og lavede mig en lys romkugle. Det er en variant der er kommet for at blive, i hvert fald i mit hjem. Smagen er ikke langt fra den traditionelle romkugle som vi kender den, men den lyse romkugle har det fordel, at man nemmere kan tilsætte smagsvarianter. Pga. af at der ikke er kakaopulver i, kan man bedre smage andre smags tilføjelser og romkuglen får også bedre farve af det man tilsætter.

Romkugler er ufatteligt nemt at lave og samtidigt er Romkuglen billig og en god måde at anvende rester af skærekager på. Romkugler kan laves med en masse variationer, romkuglerne kan fryses og så er de en snack, som altid er lækker til en kop kaffe. Ja altså er der ikke rigtig nogen ulemper ved romkugler, de er hvad de er, kagekugler med romsmag. Men altså “Less is more” og der er romkuglen med sine kun 3 ingredienser et godt eksempel på. Har du kage rester stående kan du lave romkugler på under 10 min. Det er da skønt, så skal man ikke vente så længe hvis man er lækkersulten. 😀

romkugle-opskrift

Opskriften giver ca.15-20 stk. afhængig af hvilken størrelse du ønsker.

Ingredienser:

  • 700 g lys kage af en hvilken som helst type. (fx. sandkage eller bunden af en drømmekage)
  • ca. 5 spsk cremet abrikos marmelade (uden klumper)
  • ca. 5 tsk rom essens (eller efter smag)
  • evt. skummetmælkspulver hvis du får gjort dejen for våd.

Fremgangsmåde:
1. Blend kagen i en foodprocessor indtil fine krummer.
2. Tilsæt marmeladen og blend igen indtil dejen er ensformig, cremet og fast.
3. Tilsæt nu det meste af rom essensen.
4. Blend grundigt igennem og smag til med mere rom essens (vær opmærksom på at konsistensen ikke bliver for våd).
5. Rul kugler af dejen i den ønskede størrelse og rul romkuglerne i kikse krymmelet.
6. Spis!

romkugler rullet i lime crumble

Kikse krymmel:

  • 150 g kiks
  • Skal af 2 limefrugter
  • Juice af 1 limefrugt
  • 100 g pistaciekerner
  • ca.40 g smeltet smør

Fremgangsmåde:
1. Riv lime og smelt smørret.
2. Blend kiksene og pistacienødder.
3. Tilsæt smør og smør og giv det et langsomt blend.
4. Tilsæt limejuice lidt ad gangen indtil du har en blød crumble, som netop klistrer til fingrene.

romkugler med lime pistacie

Hvis du elsker romkugler så prøv Romkugler med chai latte, Romkugler med jorbær, Romkugler med lakrids, Romkugler med kaffe eller traditionelle romkugler.

Holdbarhed på romkugler? Kan romkugler fryses? Hvor længe kan romkugler holde sig?

God dag fra Katrine & Kaloria