Lakrids Macarons

lakrids macarons

Hvis du kan lide lakrids vil du elske disse macarons med en sød lakridssmag! Husk at lave en skabelon på bagepapiret inden du går i gang med dejen, så er det hele klar når dejen er lavet.

Nok til 30 ml. små macarons med lakrids.

Macarons:

  • 125 g mandel mel (af 125 g smuttede mandler)
  • 150 g flormelis
  • 100 g strøsukker (almindeligt sukker blendet 12 gange på “puls”)
  • 1 tsk. Sort pulverfarve
  • 3 æggehvider (110 g)

Fremgangsmåde:
Blend de smuttede mandler fint i en blender, tilsæt flormelis og blend videre indtil blandingen er helt fin.
Pres blandingen gennem en fint sigtet si og ned i en mellem stor skål.
Blend 100 g sukker med 1 tsk sort pulverfarve. Blend det på puls funktion 12 gange eller 30 sek ved høj hastighed, indtil du har strøsukker.
Pisk æggehviderne til stive toppe formes og tilføj langsom, lidt ad gangen, strøsukker.
Pisk grundigt indtil marengsen er glat og skinnende.
Brug en plastik eller metal ske til at folde mandel mel ind i marengsen. I starten skal du ikke passe så meget på, om luften bliver slået ud.
Det er nemlig meningen.
Bliv ved med at vende marengsen, indtil den har den rette konsistens. Konsistensen skal være som lava.
Kom massen i en tyllepose og tyl makronerne ud på din skabelon. (Jeg plejer at lægge et bagepapir hen over min skabelon, så kan jeg lave flere plader af gangen.) Klap pladen ned mod bordet 2-3 gange for at fjerne evt. luftbobler.
Lad dem tørre i min. 30 min eller indtil de ikke længere klæber til fingrene, når man giver dem et let tryk.
Når skallerne er tørre nok, er de klar til  at blive bagt.
Bag skallerne ved 190°C i 5 min, vend pladen(for at slippe fugten ud af ovnen), skru ned til 150°C og bag i yderligere 7 min.
Du kan kontrollere om de er færdige, ved at flytte lidt på toppen af skallen, hvis de ikke rykker sig fra “fødderne”, så er de færdige.
Lav lakridscremen.

Perfekte Macaron skaller med lakrids

Lakridscreme:

  • 195 g kick lakrids (eller lakrids fudge)
  • 85 g piskefløde

Fremgangsmåde:
Skær eller klip “Kick” lakridserne i små stykker og kom den i en skål, som tåler mikrobølgeovn.
Hæld fløden ned over lakridsstykkerne og kom dem i mikrobølgeovnen.
Giv det 30 sek. og kig så ind og se efter om fløden koger over. Rør ikke i det.
Giv det 30 sek. igen og tag det så ud og rør i det.
Giv det fortsat 30 sek. indtil alle lakridsklumperne er smeltet.
Lad det køle lidt ned og kom det ned i en tylle pose med glat tylle.
Læg cremen på køl indtil den har den rette konsistens. (ca 1/2- 1 time)
Læg macarons sammen med lakridscremen i midten.
Læg lakrids macarons på køl ved 12°C. (Har du ikke mulighed for dette, så opbevar dem i grøntskuffen i køleskabet)

Lakrids creme, lakrids fyld
Lakridscremen før den har været på køl.

TIP: Husk at teste din ovn, luftfugtigheden kan påvirke macaron bagning meget & det kan en upålidelig ovn i den grad også. Alle ovne er forskellige! Jeg plejer at tylle alle macarons ud på bagepapir og lade dem tørre. Derefter kan du bage 2 ad gangen ved forskellige temperaturer.

Det er ikke så spændende at teste din ovn, men altså, det er det værd når dine helt perfekte macarons er færdige.

Snart kommer opskrifterne på Hindbær Macarons, Pistacie Macarons, Citron Macarons eller Mojito Macarons. Mon ikke der er en variant til enhvers smag 😀

Hvor længe kan macarons holde sig? Kan man lave macarons i forvejen?

Glædelig dag fra Katrine
Summary
recipe image
Recipe Name
Lakrids Macarons
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
0graygraygraygraygray Based on 4 Review(s)