Salt Karamel Macarons

Salted Caramel Macarons - homeandcake.dk

Jeg ELSKER karamel og jeg elsker macaron endnu mere. Derfor er salt karamel macarons en af de bedste ting i mit liv. Når jeg først springer på Katrine’s macarons med salt karamel, er det meget svært at stoppe igen. Desværre har jeg måtte vente med mine karamel i næsten 2 måneder, fra jeg første gang spurgte Katrine om hun ville lave dem til mig.

Hun har haft meget at se til med nyt arbejde, flere gøremål og mange ordre på kager. Alle disse nye pligter går også lidt ud over bloggen, da tiden er mere knap, resultatet er da også, at jeg Katrine lige nu har 38 opskrifter liggende klar til at skrive ind, men ingen tid til at få dem skrevet. Hun har dog besluttet, at der ikke bliver bagt mere i køkkenet, før den store bunke af opskrifter er skrevet ind på bloggen. Jeg ved ikke helt om hun selv tror på, at hun kan holde den aftale. Men jeg tror i hvert fald ikke på at det lykkes for hende, hun bager jo dagligt og er nærmest afhængig af at bage og kreere. Endelig blev det så min tur og jeg skriver dette med en overfyldt mave fuld af karamel macarons 🙂 Oh Yeah! I LOVE IT ! God fornøjelse med opskriften :-).

Salted caramel macaron recipe

Giver ca. 50 macarons

Salt Karamel Fyld

  • 250 g fløde 38%
  • 350 g puddersukker (blendet sukker)
  • 10 g Fleur de sel
  • 350 g smør

Fremgangsmåde:

  1. Skær din smør i små tern. Vej sukker op i en mellem gryde og varm det op v. middel varme.
  2. Vej fløden op i en lille kasserolle og kog det op. Fjern den straks fra varmen.
  3. Mens sukkeret smelter røres der en gang i mellem så det ikke brænder på og brunes ujævnt.
  4. Når sukkeren er mørk brun/rav, tages den af varmen og fløden hældes i sukkeren i en tynd stråle mens der røres grundigt.
  5. Køl karamellen af til ca. 45°C, kom salt i. Tilsæt smørret et par tern ad gangen mens der røres godt.
  6. Hæld karamellen i en rektangulær bageform og sæt det på køl.

Salt Karamel Macarons - homeandcake.dk

Karamel Macaron Skaller

  • 300 g mandelmel
  • 300 g flormelis
  • 120 g æggehvider (nr.1)
  • 300 g rørsukker
  • 75 g vand
  • 120 g æggehvider (nr.2)
  • Brun farve

Fremgangsmåde:

  1. Kom den ønskede mængde farve i æggehvider (nr.1).
  2. Si mandel mel og flormelis ned i de farvede æggehvider og rør det til en jævn pasta.
  3. Bland rørsukker og vand i en mellem gryde og kog det op på middel varme.
  4. Kom æggehvider (nr.2) i en skål.
  5. Når sukkeren når 115°C begynder du at piske æggehviderne indtil det har bløde toppe.
  6. Når sukkeren når 118°C tages den af varmen og hældes langsomt i en tynd stråle ned i æggehviderne under konstant piskning.
  7. Pisk på maksimum i ca. 1 min og fortsæt så på medium hastighed i ca. 2 min. Pisk herefter langsomt indtil marengsen er ca. 50°C.
  8. Med en spatel vendes marengsen ind i den brune mandel pasta, arbejd forsigtigt fra siderne og ind til midten mens du folder marengsen.
  9. Når massen er homogen og skinnende kommes dejen ned i en sprøjtepose med rund tylle nr.11.
  10. Sprøjt macarons ud på bagepapir og klap pladen mod bordet så luftboblerne forsvinder.
  11. Lad dine macarons stå ca. 15 min og bag dem så. Jeg bagte mine ved 190°C i 6 min, vendte pladen, 150°C i 10 min, for at de var perfekte. Original opskriften anbefaler 150°C i 30 min, men det virkede slet ikke i min ovn.
  12. Når de er færdige trækkes bagepapiret over på en rist og køler af.

Salted caramel macaron - homeandcake.dk

Samling af macarons:

  1. Tag skallerne af bagepapiret og vend dem med bunden opad.
  2. Læg dine macaron skaller i par hvis de er meget forskellige i størrelse. (Er de ensartede, er dette ikke nødvendigt.)
  3. Tag din karamel ud af køleskabet og kom den i en skål som tåler vandbad.
  4. Kom skålen over et vandbad og blødgør karamellen. VARM DEN KUN LIGE TIL BLØD OG JÆVN.
  5. Tag karamellen af varmen og pisk kraftigt, dette vil tykne cremen til en smørcreme konsistens.
  6. Fyld halvdelen af macarons med cremen & saml dem med en skal der passer i størrelsen.
  7. Husk at fyldet skal gå helt til kanterne.

Salt Caramel Macaron - homeandcake.dk

Opbevaring og servering: Kom de færdige macarons på en bageplade dækket til med husholdningsfilm i køleskabet i mindst 24 timer. Inden servering tages macarons ud af køleskabet ca. 30 min før og serveres ved stuetemperatur. Se holdbarheder på macarons og fryseregler for macarons hvis du skal lave dine macarons i forvejen.

Hvis du er vild med karamel og macarons, så tror jeg også du vil kunne lide disse opskrifter: Karamel Gateau Marcel (verdens bedste chokoladekage), Bananmuffin med karamel, Banan brownie m. Karamel eller måske pistacie macarons.

Glædelig forårsdag fra Kaloria
Summary
recipe image
Recipe Name
Salted Caramel Macarons
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
21star1stargraygraygray Based on 4 Review(s)